SVIP sidebord. C.F. Møller. Photo: Silas Andersen

SVIP sidebord

SVIP sidebordet er en nyfortolkning af det traditionelle bakkebord, som er designet og udført til at være både skulpturelt, praktisk og holdbart.
 SVIP sidebord. C.F. Møller. Photo: Silas Andersen
Fakta

Producent

Gejst ApS

År

2022

Arkitekt

C.F. Møller Architects - Industrial Design

SVIP bordet kan bruges som et lavt bord i for eksempel stuen eller soveværelset. Samtidigt har SVIP bordet et væsentligt funktionelt aspekt i form af bordpladen, der kan løftes fra stellet og bruges som bakke til anretning eller afrydning.

Den overordnede designtilgang udspringer fra idéen om at skabe et tredimensionelt objekt ved at samle todimensionelle skiver i form af understellet, som består af to stålplader med asymmetrisk placerede slidser, der let glider ind i hinanden og låses med en ring for en stabil konstruktion. Understellet danner et asymmetrisk X, der sammen med den cirkelformede bordplade får SVIP-bordet til at fremstå legende og skulpturelt, uden at gå på kompromis med en klar praktisk funktion.

Til bakken i stål medfølger en lysegrå måtte i specialfremstillet gummi for en mere praktisk overflade eller hvis SVIP bordet skal skifte udtryk.

Et moderne bord hvor et teknisk, funktionelt og æstetisk design går op i en højere enhed.

SVIP bordet er designet for interiørvirksomheden Gejst.

Læs mere

Flere projekter | Product Design

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.