Designet, der både henvender sig til erhverv og private, kombinerer funktionalitet og sanselig enkelhed og finder sin personlighed i en detaljering, der omfatter fx syninger og understel. Gennemgående detaljer og den markerede adskillelse mellem bærende og bårne dele skaber ligesom den stramme geometri i designet sammenhæng mellem møblerne i serien.
Siddemøblerne har en højde og dybde, der gør dem lette at rejse sig fra – og de er da også brugt i alt fra receptioner i virksomheder til offentlige ventearealer på fx sygehuse. De høje og yderligt placerede ben i børstet eller lakeret rustfri stål tilfører møblet lethed og dynamik og letter samtidig rengøringen af gulvfladen.