Serien er produceret i rustfast stål og omfatter en enklere version af C.F. Møllers eksklusive dørgrebsserie Randi-Line Coupé. I Line 18 hedder grebet nr. 7062 og fås uden besætning; med fastmonterede rosetter, samt med under- og dækroset.
Grebets karakteristiske og harmonisk buede form er den samme som i Coupé-serien, men med væsentlige forskelle i konstruktion, materialer og forarbejdning. Som et supplement til Coupé-serien, er dørgreb nr. 7062, der er lavet i Ø18 mm rør, således design i en god kvalitet til prisen, fx til brug på døre med en mindre fremtrædende placering i et byggeri.
Materialet tåler konstant anvendelse og rengøring, uden at overflade og finish forandres.