Den slanke og harmonisk buede form i Coupé-grebet tiltaler både øjet og hånden. Elementerne i serien, herunder besætninger og skilte, indgår i en enkel og klar helhed, der samtidig er fleksibel og giver den enkelte arkitekt frihed til at vælge sin egen løsning.
Serien, som var det første af flere samarbejdsprojekter mellem Randi og C.F. Møller, blev udviklet i forbindelse med byggeriet af Skejby Sygehus. Dørgrebet har siden qua sit tidløse design udviklet sig til en klassiker.
Serien fås i to pris- og kvalitetsvarianter (Randi Line/Line 18), så det er muligt inden for det samme byggeri at differentiere mellem husets forskellige zoner og stadig fastholde en gennemgående overordnet linje, fx alt efter om det er et dørgreb til en hoveddør eller en dør ind til et birum.
www.randi.dk