PLINT Recycle – affaldssortering til kontormiljøet. C.F. Møller

PLINT Recycle – affaldssortering til kontormiljøet

PLINT Recycle er den ultimative løsning til affaldssortering på kontoret. Med et design, der er modulært og udtryksmæssigt spænder fra diskret og elegant, til legende og farverigt, bliver affaldssorteringen til et stilfuldt kontormøbel.
 PLINT Recycle – affaldssortering til kontormiljøet. C.F. Møller
Fakta

Producent

Dencon A/S

År

2024

Arkitekt

C.F. Møller Architects i samarbejde med Dencon

Product Design

C.F. Møller Architects i samarbejde med Dencon

PLINT Recycle er en modulær løsning til affaldssortering, der består af udtræksskabe i to størrelse, som kan sammensættes og placeres efter behov. PLINT Recycle er en del af en serie af kontorinventar, udviklet af C.F. Møller Architects i samarbejde med Dencon. PLINT Recycle fungerer både selvstændigt og sammen med resten af PLINT-serien, der består af rumdeling, garderobe og opbevaring i kontormiljøet.

Modulær løsning til enhver indretningsstil

Begge udtræksskabe har en dybde og bredde på 40 cm. og har gummifødder på undersiden, der sikrer at skabene kan placeres stabilt, direkte på gulvet og stables sikkert ovenpå hinanden. Med en højde på 40 cm. er det mindste skab kubeformet. Det største svarer til to af de små skabe stablet i højden. Det giver mulighed for en fleksibel og harmonisk opstilling af skabene i sammenhæng med hinanden, uanset størrelse – og betyder at op til fire forskellige typer affald kan sorteres på ét areal, som kun fylder 80 x 40 cm.

Med sider i træ i kombination med de øvrige flader i forskellige farver, tilbyder PLINT Recycle en variation af stilfulde udtryk, der passer til enhver indretning. Diskret placerede piktogrammer på de enkelte udtræksskabe markerer de forskellige affaldstyper. Ændrer behovet sig for sortering, flyttes skabene let og sammenstilles i nye formationer – ultra-funktionelt, dynamisk og stilfuldt i sit udtryk.

Placeres PLINT Recycle på en sokkel, kan det integreres sømløst med andre produkter fra PLINT-serien og skabe en ensartet indretning på kontoret. En optimal kombination af funktionalitet, fleksibilitet og stilfuldt design i én praktisk løsning.

Læs mere

Flere projekter | Product Design

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.