SINA kværnsættet er designet med et enkelt og harmonisk udtryk, der forener det praktiske med det æstetiske i et produkt, der både er en fryd at anvende og se på. Sættet er for den kræsne og kvalitetsbevidste forbruger, der sætter pris på ikke bare godt køkkengrej og friskkværnede krydderier, men også prioriterer smukt og langtidsholdbart design, der vil klæde såvel køkkenet som enhver borddækning.
SINA kværnen er udført med en cylindrisk base i massivt træ og en drejbar top i drejet metal med riflede sider. Kværnen er omhyggeligt dimensioneret efter at være nem og effektiv at anvende, og det karakteristiske riflede greb er ikke blot en æstetisk detalje, men sikrer først og fremmest et godt og behageligt greb.
Det sanselige design er kendetegnet ved sine fine detaljer og en identitet, der i mødet mellem de to forskellige materialer ikke mindst spiller på modsætninger med referencer til både håndværk og industri, fortid og nutid, blødt og hårdt mv.
De robuste og langtidsholdbare materialer understreger sammen med den keramiske og justerbare kværnmekanisme produktets høje kvalitet og garanterer, at kværnen vil holde sig smuk og velfungerende gennem mange års brug.
De to kværne leveres som samlet sæt, og er hver især markeret med diskret og elegant markering af, hvad der er salt og, hvad der er peber. Den fine bakke præsenterer sættet på flotteste vis og har samtidig den praktiske funktion, at salt og peber havner i maden og ikke på bordet.
SINA kværne fås i to materialekombinationer: Røget egetræ med messingtop og lyst egetræ natur med aluminiumstop. Sættet er det første i rækken af produkter i SINA køkkenserien, C.F. Møllers Architects designer for virksomheden Gejst.