Projektet omfatter laboratorier, energianlæg, logistiksystemer, tekniske anlæg og forsyningsledninger.
Udvidelsen er en forlængelse af hospitalets servicebygning, svarende til 6.100 m² nybygning og ca. 2000 m² ombygning. Kapellet er samtidig udvidet med 230 m².
En vigtig del af opgaven har været at kortlægge omfattende brugerprocesser samt at programmere og disponere Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Intern Service, Logistikafdelingen, den Tekniske Afdeling og Medioteknisk Afdeling.
De fysiske rammer har været et vigtigt parameter, og her har medarbejdere og logistik været i fokus. Nogle af de vigtige elementer i processen har været lys, lyd, luft, temperatur, beskyttelse, afskærmning, brandsikring, hygiejne, patientsikkerhed og energiforbrug samt bæredygtighed.