Springfield University Hospital, psykiatri. C.F. Møller. Photo: Mark Hadden

Springfield University Hospital, psykiatri

Springfield University Hospital bygger på et koncept om, at evidensbaseret arkitektur resulterer i omgivelser, der vil have en terapeutisk virkning for patienterne og øge medarbejdernes og de besøgendes velbefindende.
 Springfield University Hospital, psykiatri. C.F. Møller. Photo: Mark Hadden
Fakta

Bygherre

South West London and St. George's Mental Health NHS Trust

Adresse

London, UK

Omfang

34.300 m² inklusiv parkering, 133 voksensenge

År

2012-2022

Konkurrence

1. præmie i dialogkonkurrence. 2012

Bygherrerådgiver

Appleyard & Trew

Entreprenør

Sir Robert McAlpine

Ingeniør

Arup, Walsh, Trenton Fire

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

Gardiner Theobald, Montagu Evans, Sterling Foodservice Consultancy

Præmiering
Præmiering
  • European Healthcare Award - Highly Commended. 2023
  • Hospitalconcepts Award - Winner. 2023
  • Vinder af Design in Mental Health Award Project of the Year - New Build UK. 2023
  • Vinder af Building Better Healthcare Award i kategorien Best External Environment Project. 2022
  • 1. præmie i dialogkonkurrence. 2012

Springfield University Hospital er beliggende i midten af et 33 hektar stort renoveret område. C.F. Møller Architects har fungeret som rådgivere for NHS Trust i forbindelse med planlægningen af den trinvise boligudvikling og hele den urbane udformning rundt om hospitalet, herunder også omdannelsen af den tidligere golfbane til en ny offentlig park.

Hospitalet består af to markante bygninger, som indeholder en række hospitalsafdelinger for voksne patienter samt ambulante tilbud til børn og voksne, rehabiliteringsklinik, undervisningsfaciliteter og supportfunktioner. Hospitalsbygningerne omfatter også butikker og et fleretages parkeringshus, der vil blive brugt af både hospitalet og de nye boliger, der er ved at blive etableret rundt om hospitalet.

Dagslys og haver

Hospitalet er designet med fokus på at skabe ikke-institutionslignende miljøer med gode sigtelinjer, god akustik, rigeligt med dagslys, naturlig luftventilation og med adgang til haver og udendørsarealer som helt centrale mål. Tanken har været at skabe rolige og sikre omgivelser samt optimale arbejdsforhold for personalet.

Udformningen byder på åbne planløsninger i midten af den enkelte afdeling for dermed at skabe et lyst og luftigt miljø med en kraftig visuel og fysisk sammenhæng med de tilstødende, udendørs gårdhaver. Indretningen giver generelt et godt overblik over afdelingsindgangen og de fleste områder, hvor patienterne færdes. Bygningens udformning er designet således, at man så vidt muligt har forsøgt at undgå blinde vinkler.

Langs væggene og i de centrale gange er der opstillet både fastmonterede og fritstående møbler, som giver mulighed for at sidde og slappe af alene eller sammen med andre.

Facaderne og de udvendige elementer er udformet af solide kvalitetsmaterialer, der er valgt i kraft af deres egnethed, smukke udseende, holdbarhed og bæredygtighed under hensyntagen til deres miljømæssige livscyklus og omkostninger. Tofarvede mursten er valgt som det primære materiale til alle bygninger, hvilket giver en kontekstuel sammenhæng med de tilstødende, fredede bygninger.

Læs mere

Flere projekter | Sundhed

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.