Centret integrerer grundskole, gymnasium, voksenundervisning, kommunalt bibliotek, musikskole og fritidshjem og har fælles faciliteter som bl.a. auditorier, café og kantine. I alt kan centret rumme omkring 1000 elever og 150 ansatte. Den overordnede idé med om- og tilbygningen har været at skabe overblik og give de enkelte dele en egen identitet. Kendetegnende for uddannelsescentret er lyse lokaler samt en indretning i stærke farver, der også ses udefra og giver uddannelsescentret identitet.