Handelshøjskolen i Aarhus. C.F. Møller. Photo: Torben Eskerod

Handelshøjskolen i Aarhus

Handelshøjskolen i Aarhus er tegnet af C.F. Møller, som også står bag de nærmeste naboer i kvarteret langs Fuglesangs Allé: 4. maj Kollegiet, Tandlægekollegiet, Musikkonservatoriet og Møllevangskirken. Alle bygningerne i kvarteret har samme gennemførte arkitektur og en homogen brug af tegl på facader og tage - ligesom Aarhus Universitet, der ligger i gåafstand derfra.
 Handelshøjskolen i Aarhus. C.F. Møller. Photo: Jan Kofod Winther
Fakta

Bygherre

Handelshøjskolen (Aaarhus School of Business, Aarhus University)

Adresse

Aarhus, Danmark

Omfang

28.000 m²

År

1963-2003, ombygning og renovering 2004-2010

Ingeniør

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Kunstner

Erik Nyholm, Bent Sørensen, Hanne Foss Brink, Tonny Hørning, Merete Barker, Niels Reumert, Mette Dammand Jensen, Rie Toft og Teddy Sørensen

Handelshøjskolen blev indviet i 1968 og er siden da løbende blevet udvidet og renoveret. Den er planlagt efter et strukturalistisk princip, bygget op omkring gårdhaver og interne gader og passager med mulighed for ekspansion af de forskellige afdelinger. Bygningerne består af lave, forskudte blokke på en til to etager, der forbindes med glasgange og lukker sig om de forskellige gårdrum og opholdspladser. Et nøje planlagt trafiksystem sørger for, at fodgængergader og passager fordeler undervisere og studerende ud til undervisningslokaler, mens torve og pladser samler dem omkring fælles funktioner såsom store auditorier, caféer og receptioner. Facadernes gennemgående flammede sten og tagenes røde tegl giver skolen et samlet udtryk og knytter samtidig an til resten af C.F. Møllers institutionsbyggerier på alléen.

Kunstnere har både i fællesrummene og i auditorierne såvel som i ude- og gennemgangsrum skabt værker, der er velintegrerede i arkitekturen, mens en “talhave” med velklippede hækformationer erindrer om handelsfagenes særlige arbejdsgrundlag: tallenes verden.

Læs mere

Flere projekter | Undervisning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.