I over 100 år har Aarhus diskuteret en mulig overdækning af banegraven ved Aarhus Banegård for at forbinde bydelene i midtbyen, der ved udvidelsen af banegraven i 1935 brutalt blev revet fra hinanden.

Helhedsplanen for Banekvarteret binder byen sammen igen og skaber med dette en af verdens mest bæredygtige - bydele, der lever op til både internationale, nationale og kommunale klimamål. Bydelen baserer sig på et bymæssigt og arkitektonisk koncept om af favne og skabe sammenhæng imellem områdets kommende byliv, byrum og bygninger. Bydelen bliver grøn med træer, buske, facadebeplantninger, taghaver og forhaver, der åbner op for et samspil mellem dem, der bor i bydelen og dem, der blot passerer igennem.

Hvor der før kun var plads til togene i banegraven, bliver der med overdækningen plads til det hele - både tog, parkeringspladser til biler og cykler, nye grønne områder, plads til nye boliger og arbejdspladser samt et helt bilfrit bymiljø med stier, gader og byrum der genforener Frederiksbjerg med Midtbyen.

Grøn oase

I midten af det nye kvarter samler ’Banehaven’ som en grøn oase i byrummet unge og ældre, beboere og gæster til udeliv, aktiviteter og fællesskab, og gennem bebyggelsen snor bygaden sig som en grøn forbindelse med afstikkere og forbindelser til nabokvartererne. Klimavenlige materialer og klimaneutrale bygninger - opført i lette konstruktioner som ex. træ - er tænkt ind i udkastet til helhedsplanen.

Områdets bebyggelse, er udformet med høj arkitektonisk kvalitet tilpasset Aarhus’ DNA og byhistorie og de omkringliggende kvarterers særegenhed. Banekvarteret møder således den nære kontekst i Kriegersgade og Hallsti med lavere byhuse, mens et enkelt højhus som et pejlemærke mod Bruuns Bro markerer kvarterets møde med den mere urbane bymidte. På Solnedgangspladsen på Frederiksbro får folk et nyt mødested, hvor de kan se solen gå ned over godsbanen året rundt.