Gadebelægningerne er udformet som fire meter brede flisetæpper i rosagrå granit ilagt gråblå bånd af store granitfliser. Flisetæppet er placeret i midten af gaderummet og afgrænses af grå chaussésten langs husfacaderne. De blågrå bånds placering og varierede bredde understreger gågadernes smalle, kurvede forløb.
Kunstner Bjørn Nørgaard har udsmykket de tre kryds i Nørregade ved Horsstræde, Rådhusstræde og Sct. Jørgens Gade med store cirkelformede og hvælvede flader af granit. I udsmykningerne er der integreret både vand og lys.