Letchworth Garden City er den oprindelige byhave, der bygger på principper, der blev udviklet af Ebenezer Howard, og som fik deres udtryk af arkitekterne Berry Parker & Raymond Unwin. I tråd med ånden fra den oprindelige Garden City er det håbet med forslaget at kunne plante frøene til det sociale samspil, der skaber et sundt og socialt bæredygtigt samfund, hvor mennesker tager vare på hinanden og på landskabet.
Landskab som strategisk omdrejningspunkt
Masterplanen bygger på en moderne fortolkning af en såkaldt "hamlet" og er udviklet indefra og ud; fra en lille boligenhed til en større landsby.
Landskabsprincippet er en vigtig katalysator for masterplanen og har dannet grundlag for alle strategiske, designmæssige beslutninger, og rammen for den nye masterplan er bygget op omkring forbindelser og synergier mellem landskabernes produktive, praktiske og sociale funktioner. Masterplanen er omgivet af et vildtvoksende landskab, der giver ly for støj og vind, samtidig med at det skaber en følelse af at være afskærmet og øger biodiversiteten. Ud over at den nye vej udnytter de eksisterende hække og danner forbindelse til selve Letchworth Garden City, byder den på nye aktiviteter undervejs.