Samtidig omdannes det oprindelige, snegleformede væksthus til botanisk formidlingscenter, og i udformningen af det indre og ydre landskab er der ligesom i arkitekturen lagt vægt på at tage hensyn til de eksisterende, arkitektoniske værdier.

Væksthuset forener arkitektur, ingeniørkunst og landskabsarkitektur så nært at disciplinerne overlapper uden klare grænseflader - i et væksthus bliver landskabsarkitektur således også indretningsarkitektur. Et eksisterende terrænspring på en etage optages i palmehuset, og udnyttes til en indvendig terrassering med risplanter og et svunget stiforløb omkring f.eks. et indre tropisk sølandskab med samlingens Victoria-åkander og mangrove.

Den svungne dobbeltkrumme sokkel udspringer af de eksisterende væksthuse, bevæger sig med det omliggende landskab, danner sokkelen for det nye tropiske palmehus, og rejser sig til en støttemur som indrammer væksthusets containergård. Det nye gårdrum imellem det nye og oprindelige palmehus bruges til ophold og udeservering, og er befæstet med in-situ støbt beton i et trekantet mønster sådan at fladen fremstår retningsløs. De trekantede plantebede er tænkt plantet med enkelte arter, i kontrast til den botaniske samlings mangfoldighed.