Mjøsfronten. C.F. Møller. Photo: Plomp

Mjøsfronten

Mjøsfronten er en 50.000 kvadratmeter stor søfront i Hamar Kommune. En ny landskabsplan forbinder byen Hamar tættere til søen Mjøsa og skaber et levende mødested ved Norges største sø.
 Mjøsfronten. C.F. Møller. Photo: Plomp
Fakta

Bygherre

Hamar Kommune

Adresse

Hamar

Omfang

50.000 m²

År

2022-2032

Bygherrerådgiver

Kjersti Wold, kjersti@drivprosjektstyring.no

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

Fragment Arkitekter

Hamar er kendt for sin smukke natur og sin nærhed til søen Mjøsa, som er en af Hamars vigtigste ressourcer. Et jernbanespor har længe udgjort en barriere mellem byen og Mjøsa, og for at ændre dette har Hamar kommune startet initiativet "Mjøsfronten" med målet om at skabe en ny relation mellem byen Hamar og Mjøsa. Her kommer borgerne tættere på hinanden, på tværs af generationer og kulturer, i det der udgør søfrontens urbane hjerte igennem en bearbejdning af landskabet.

Landskabsplanen er opdelt i tre hovedområder: Skibladnertorget, Solplassen og Mjøsbadet. Skibladnertorget er en dynamisk plads med mødelokaler, værksteder, caféer og turistinformation samt muligheder for vandsport. Solplassen fungerer som byens urbane kontakt med Mjøsa og er et sted for festlige begivenheder og møder mellem mennesker i forskellige aldre og livssituationer. Mjøsbadet indeholder en bystrand og en sauna, som er aktiv og tilgængelig året rundt.

Identitetsskabende byudvikling

Landskabet er designet med bløde kurver for at skabe en naturlig og vild atmosfære, der gavner den biologiske mangfoldighed og byens natur, mens arkitekturen har tydelige referencer til norske bygningstraditioner. Der er valgt robuste materialer, der modstår oversvømmelser og tidens indvirkning og som skaber et harmonisk og smukt miljø langs gang- og cykelstier og mod Mjøsa.

I 2021 blev der iværksat forskellige tiltag for at invitere offentligheden til at benytte området ved Indre Havn og dermed øge interessen for Mjøsfronten. At åbne for borgeres engagement har vist sig at være en effektiv metode til at skabe identitet til byen og området.

Læs mere

Flere projekter | Landskab/Planlægning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.