Justesens Plæne. C.F. Møller. Photo: Thomas Olsen

Justesens Plæne

Klimasikringen ved Justesens Plæne, beliggende mellem Gudenåen og Randers centrum, skaber en grøn og bynær oase med et dige, der har afgørende betydning for byens beskyttelse mod oversvømmelser.
 Justesens Plæne. C.F. Møller. Photo: Silas Andersen
Fakta

Bygherre

Randers Kommune

Adresse

Randers, Danmark

Omfang

18.000 m²

År

2021-2024

Entreprenør

OK Nygaard

Ingeniør

WSP

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Plænen, med udsigt over Gudenåen, er et tilløbsstykke for picnics, skoleklasser, fysisk aktivitet, kanoture og events. Med tiltagene for klimasikringen ved Justesens Plæne er området bevaret som et grønt naturareal med plads til udfoldelse. Etableringen af et grønt dige beskytter Randers by mod oversvømmelser fra Gudenåen. Samtidigt danner diget ryg mod en tilstødende befærdet vej og giver ro til området. En pumpestation skal senere integreres direkte i diget for at sikre, at vand fra det urbane opland fortsat kan ledes ud i Gudenåen, selv om vandstanden er høj.

Diget er bundet sammen med resten af Klimabåndet ved Gudenåen til én sammenhængende højvandsbeskyttelse gennem Randers Midtby.

Bynært naturområde med klimasikring og biodiversitet

Området Justesens Plæne indgår i udviklingsplanen Flodbyen Randers, der klimatilpasser fremtidens Randers og skaber attraktive opholdssteder i rekreative omgivelser.

Diget inkluderer en stensætning langs åbrinken, så tidevandet kan opleves på tæt hold, og en buet bro giver mulighed for ophold ved vandet. Udover pladser til leg og events, er arealer friholdt til ophold med strategisk placeret bede hvor hjemmehørende arter af græsser, blomstrende urter og stauder øger biodiversiteten. Derudover byder Justesens Plæne på et madpakkehus, rekreative opholdsarealer med masser af natur, en toiletbygning og et lege- og bevægelsesområde i naturmaterialer. Beplantningen er først og fremmest præget af nærheden til åen og fjorden og det let salte vand, der af og til kan oversvømme området.

Alt i alt sikrer udviklingen af Justesens Plæne en grøn oase med natur og biodiversitet i fokus, der både beriger byens liv og styrker dens modstandskraft mod naturens kræfter.

Området er et vigtigt offentlig areal med rekreativ brug, hvorfor denne har været igennem en større inddragelsesproces i forbindelse med ”Byen til Vandet”.

Læs mere

Flere projekter | Landskab/Klimatilpasning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.