Arkitektkonkurrencen om universitetet blev vundet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931, og efter Stegmann og senest Fiskers fratrædelse af samarbejdet i 1942 har C.F. Møller siden tegnet næsten alle universitetets bygninger frem til i dag. Selve landskabsplanen blev udarbejdet af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, og den løbende udvikling og tilpasning af parkens landskab foregik indtil dennes død i 1979 i et tæt samarbejde med C.F. Møller og stadsgartneren i Århus.

Efterfølgende har C.F. Møller overtaget og videreført den oprindelige landskabsplan i samarbejde med universitetets gartnere og tekniske forvaltning. Den løbende udvidelse af universitetet med nye bygninger i parken er udført i respekt for den landskabelige hovedidé, ligesom parkens landskabskiler og udsigtspunkter gennem omhyggelig udtynding og pleje efterhånden fremtræder med fuld styrke og tilfører universelle kvaliteter for hele byen.

De enkelte landskabsprojekter er alle udformet i tråd med de oprindelige intentioner med parkens overordnede disponering, materialeholdning og anvendelse. Projektspecifikke løsninger til hvert have-og landskabsrum har resulteret i nye variationer og nytolkninger i anvendelsen af parkens fire overordnede byggesten: slyngede teglmure, klinkebefæstede flader, egetræer og græs.

Projekterne har sikret bedre adgangsforhold til bygninger og optimeret areal anvendelse ligesom der er udviklet udemøblement og affaldshåndtering specifikt til anvendelse i Aarhus Universitetspark.