Barkarby City. C.F. Møller. Photo: TMRW.SE

Barkarby City

Det naturnære kvarter Barkarby City bliver fremover et af de regionale centre i Stockholm. Området udgør et knudepunkt for den kollektive trafik med tog, metro og bus, hvilket gør det nemt at komme til boligerne og de mange kontorer, og det bliver således et attraktivt område at drive virksomhed i.
Fakta

Bygherre

Serneke Group

Adresse

Järfälla, Stockholm

Omfang

126.800 m²

År

2018-

Arkitekt

C.F. Møller Architects i samarbejde med Okidoki Arkitekter

Landskab

C.F. Møller Architects

Barkarby City er et omfattende byudviklingsprojekt i Barkarby nord for Stockholm. En blanding af boliger, arbejdspladser, restauranter, butikker og et 30-etagers hotel i de seks nye boligkvarterer, der udgør Barkarby City og skaber et nyt centrum. I det nye regionale knudepunkt vil fokus være på bæredygtighed og sundhed.

Sportsanlæg med langrendsløjper

En 1,2 km lang indendørs langrendsløjpe vil være åben for offentligheden året rundt og vil blive suppleret med en mindre skøjtebane, curlingbane, isbar og café. Sportsanlægget vil blive et udflugtsmål for familier, virksomheder og eliteatleter. I tilknytning til skiløjpen opføres et hotel med restaurant og skybar på øverste etage.

Bebyggelsen er indrettet, så den udgør et værn mod motorvejen og jernbanen i nord, og således at den lavere bebyggelse mødes med den store park i syd. I centrum af området og ved stationen øges bygningernes højde gradvist. Veddesta III er bygget op som et traditionel forstadskvarter, men kan også rumme højhuse på mellem 12 og 30 etager.

Facaderne er designet ud fra forskellige temaer på basis af forskellige materialer som glas, mursten og træ, hvilket giver de forskellige kvarterer deres eget præg og skaber en æstetisk levende bydel. Målet er at bygge bæredygtigt, og derfor anvendes der hybridkonstruktioner for at reducere CO2-udledningen.

Der skabes et nyt centrum, hvor alt det, en by skal kunne tilbyde, vil være at finde. Stedet bliver et nyt knudepunkt i Mälardal-regionen og Stockholmsområdet.

Læs mere

Flere projekter | Planlægning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.