Kanalbyen bygger videre på eksisterende naturfordele og tilføjer en ny årsring af arkitektur, der bidrager til at styrke områdets identitet. Alle huse er bygget op med en konstruktion af massivtræ, og facaderne er beklædt med træpaneler. Grundplanen, arkitekturen og naturen arbejder sammen i en social og økologisk bæredygtig helhed. Steder til møder, afslapning og aktiviteter karakteriserer pladsen mellem husene.
Gode sigtelinjer og store mellemrum giver masser af dagslys til boligerne og plads til fyrreskoven mellem husene. Boligerne er tegnet i formaf et trekløver og er placeret med en klar og tydelig front langs kanalen, og en mere opbrudt struktur mod fyrreskoven. Kanalbyen udgør et rum for liv omkring Falsterbokanalen og skaber sammen med kanalvagttårnet en identitetsskabende arkitektur og en karakterfuld silhuet for stedet.
Kanalbyen minder om ældre fiskerlandsbyer med deres tilfældigt placerede huse og legende vinduesudtryk samt mylder af tagprofiler og gavle ud mod havet. Kajpromenaden og de offentlige pladser i og ved kanalbyen er dér, hvor man vil mødes hver dag året rundt. Kanaltorvet og kanalstrøget skal indbyde til aktiviteter - alt fra havnefestivaller og madmarkeder til musikaftener og triathlon.
Projektet har en stærk miljøprofil med målet om positiv energi og lavt CO2-aftryk. Trækonstruktionen består af certificeret vedvarende materialer. Ifølge den seneste forskning har træ en positiv effekt på menneskers sundhed og trivsel.
Forslaget omfatter flere af C.F. Møller Architects' spidskompetencer inden for by-, landskabs- og boligarkitektur.