Hafen Hörnum. C.F. Møller

Hafen Hörnum

Den tidligere marinehavn i landsbyen Hörnum på øen Sild er en af de sjældne afbrydelser i strand- og klitlandskabet på Sild. Her skabes nærhed og adgang til vandet, og det er muligt at nyde mange forskellige aktiviteter, enten som tilskuer eller deltager.
 Hafen Hörnum. C.F. Møller
Fakta

Bygherre

Gemeinde Hörnum & HC Hagemann GmbH, Hamburg

Adresse

Hörnum, Sild, Tyskland

Omfang

20 ha

År

2017, konkurrence

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Præmiering
Præmiering
  • 2. Præmie i international konkurrence. 2017

Havnen, der i dag primært anvendes som erhvervshavn til muslingeopdræt samt til turisme og sportsbåde, har hårdt brug for at blive repareret eller udskiftet. Formålet med projektet er derfor at forbedre havnens infrastruktur, sikkerhed og anvendelighed, samtidig med at der skabes et nyt ikon og en ny turistmagnet.

Konceptet samler naturen, byen og havet i en stor gestus, som forener industri og turisme, byområder og grønne områder, gammelt og nyt, således at der skabes bedre faciliteter til fritidsaktiviteter og erhvervsbrugere, og således at det frem for alt bliver muligt for de to formål at eksistere sikkert side om side.

Ved at udskifte og flytte den faldefærdige nordlige mole, skabes der et større havneområde med yachtklub og marina, ny strandpark ved kysten samt en plads foran det eksisterende femstjernede hotel. Et nyt friluftshavnebad er også en del af det dyrkede, niveauinddelte landskab, som forbinder havnebassinet og marinaen med hotellet. Et nyt centralt bådeskur og kombihal kombineret med en hævet terasse danner et nyt niveau som en genfortolkning af den klassiske "strandpromenade", således at havne- og fritidsaktiviteter bringes tættere sammen, samtidig med at fodgængere og tung havnetrafik holdes forsvarligt adskilt.

En ny, cirkulær, en kilometer lang promenade, "Runden", forbinder alt omkring havnen fra nord til syd – naturreservater, strandpark, hotel, udsigtspunkter på klitskråningen, Hörnum bymidte og havet. Runden fører hen over stranden til et nyt "rev", der supplerer den tidligere ydre beskyttelsesmole med helt nye muligheder i og ved havet, eksempelvis vinterbadning, sauna, vandsportsarena og tidevandsbassiner, hvor naturens kræfter bliver en del af oplevelsen, og livet i havet kan betragtes på tæt hold.

Læs mere

Flere projekter | Planlægning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.