Campus Horsens er etableret centralt i byen i direkte relation til banegården og byens rekreative rum Vitus Berings Park. Den nye bydel fremstår som en åben, bilfri og imødekommende ”by i byen” og indgår i områdets karréstruktur både med en videreførelse og nyfortolkning af klassiske bymotiver som karré, tårnbebyggelse, stræde, park og byplads. Campus Horsens er skabt fokus på at skabe åbne og inspirerende læringsmiljøer og faglige hubs, der skaber synergier og tværfaglige relationer imellem forskellige faggrupper samt studerende og borgere. Campus-pladsen er med sin størrelse, varierede kantzoner og bygninger campus’ nye multifunktionelle byrum. Her er der mulighed for større events og fysisk aktivitet, samlinger og fejringer, og byrummet bruges således til gavn for både studerende og byens borgere.
Fremtidens vidensby
Campus Horsens omdrejningspunkt er VIA University College Horsens, som også er tegnet af C.F. Møller Architects. Det byggeri forener uddannelse, erhverv og iværksætteri og byens borgere igennem tre atriumbygninger og et højt tårn på 16 etager, Innovationshuset, der er forbundet igennem et stort fælles atriumrum. 21 forskellige uddannelser samles her omkring faglige hubs og fællesmiljøer som offentlig restaurant, cafemiljø, bibliotek, dramatorium og auditorium. Kunst direkte integreret i byggeriet er skabt i samarbejde mellem franske Daniel Buren og C.F. Møller Architects og bidrager til unikke oplevelser for brugere og besøgende af både Via University College og Campus Horsens generelt. Udover VIA University College kommer Campus Horsens til at rumme uddannelser som Social- og Sundhedsskolen og vil i alt rumme op til 8.000 studerende på campus.
Campus Horsens fremstår således som en unik attraktion, der tiltrækker og fastholder studerende, innovative virksomheder og borgere i et by- og vidensfælleskab, der bidrager til at flytte Horsens fra klassisk provinsby til en selvbevidst og bæredygtig vidensby.