Idéen har været at forstærke centrets identitet med en ny markant facade bygget op af vekslende lameller, der samtidig skaber transparens og muligheder for ud- og indkig. Lamellerne er designet, så de er tilpasset enkelheden i det det omgivende kvarter og samtidig udtrykker centrets mangfoldighed. Fx fremstår de med en hvid forside, men med flanker i en stærk rød farve, så lamellerne forandrer sig med den besøgendes bevægelser rundt om bygningen. Desuden er der indbygget led-lys, så de ved skumrings- og aftentid tilfører bygningen en ny foranderlighed. En struktur med pauser imellem lamellerne er brugt til at markere centrets indgangs, p-indkørsler mv. og dermed lette orienteringen.