Landsbankinn. C.F. Møller. Photo: Beauty and the Bit

Landsbankinn

Det nye hus til Islands største bank Landsbankinn i Reykjavik, tegnet af C.F. Møller Architects i samarbejde med ARKÞING, er ikke kun byens bank, men også byens hus. Bygningen inkluderer og interagerer med byens beboere samtidig med, at husets arkitektur tager afsæt i den rå, islandske natur og byens historiske bystruktur.
 Landsbankinn. C.F. Møller. Photo: Beauty and the Bit
Fakta

Bygherre

Landsbankinn

Adresse

Reykjavik, Island

Omfang

22.000 m²

År

2017-2022

Konkurrence

1. præmie i arkitektkonkurrence. 2018

Ingeniør

Efla

Arkitekt

C.F. Møller Architects i samarbejde med ARKÞING

Landskab

C.F. Møller Architects

Præmiering
Præmiering
  • 1. præmie i arkitektkonkurrence. 2018

Bygningen understøtter Landsbankinns værdier og idealer om at være i tæt samspil med omverdenen. Det sker ved at skabe et stedsspecifikt, vedkommende, oplevelsesrigt, fleksibelt og effektivt byggeri, der bliver et hverdagslandemærke for Reykjavik.

Med afsæt i den rå, islandske natur har basaltstenens formsprog, klippens horisontale lag, grotten samt kløftens stemning været inspirationskilde for at skabe den helt rette ånd i projektet i forhold til, hvordan huset opleves både ude og inde.

Bygningens indre organisatoriske idé følger Landsbankinns visioner om en levende og udadvendt stueetage. Hovedparten af de udadvendte funktioner er placeret i stueplan samt langs bygningens facade mod et nyt gågadestræk, der leder til koncerthuset Harpa. I mellemrummet, mellem de udadvendte funktioner og banken, opstår et overdækket byrum, hvor en offentlig passage danner mødet mellem bankdelen og udlejningsdelen og samtidig bliver en ny, naturlig genvej i byen.

Arbejdsområderne er designet ud fra et ønske om størst mulig fleksibilitet og afdelingerne er derfor disponeret som et fleksibelt, effektivt og åbent kontormiljø, der kan forandres over tid.

Facaden er tænkt i primært to materialer: glas og basalt. Indenfor finder man også elementer fra den islandske natur, mens ovenlyset i foyeren formes af basaltstenens strukturer. Dette rå miljø kontrasteres af varme træelementer og lyse, behagelige materialer i det dynamiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Flere projekter | Kontor & Erhverv

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.