Frederiks Plads. C.F. Møller. Photo: Julian Weyer

Frederiks Plads

Frederiks Plads er en ny, grøn byplads midt i Aarhus – navngivet efter den pulserende bydel Frederiksbjerg, som den vil tilføre endnu mere liv.
 Frederiks Plads. C.F. Møller. Photo: Michael Kruse
Fakta

Bygherre

NCC A/S, Bricks A/S

Adresse

Aarhus, Danmark

Omfang

55.500 m², 33.100 m² boliger og 22.400 m² erhverv

År

2010-2027

Entreprenør

NCC

Ingeniør

Rambøll

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

S.O. Hansen (vindanalyse)

Området, der gennem godt 100 år har huset DSB’s værksteder, kommer med den nye, grønne oase som omdrejningspunkt til at åbne sig mod byen med strøg på kryds og tværs og i gadeplan café- og butiksliv med fx torvestemning om sommeren og skøjtebane om vinteren.

Den nye byplads bliver omkranset af en blanding af boliger og erhverv, hvis højder er nøje afstemt efter den omgivende by - startende med seks etager erhvervsbyggeri ved Frederiksbjergs klassiske rødstens karréer fra starten af 1900-tallet og afsluttende med en flot finale i kraft af to tårne på 15-19 etager som nabo til områdets andre nybyggede erhvervshøjhuse på 23-25 etager; indimellem ligger en række terrasserede bolighuse med enten altan eller tagterrasse, hvis stigende form maksimerer solindfaldet i lejlighederne og udnytter udsigten over bugt og skov bedst muligt. Boliger og erhverv betjenes af p-kælder i to-tre etager.

De i alt syv bygninger er forskellige som den omgivende by, men de har også et gennemgående arkitektonisk slægtskab i form og materialer, bl.a. i brugen af tegl, der samtidig refererer til stedets historiske bygninger, dvs. de bevarede DSB-værksteder og Aarhus Hovedbanegård fra 1920’erne.

Frederiks Plads udformes med henblik på certificering og efter kravene til Lavenergiklasse 2015.

Læs mere

Flere projekter | Kontor & Erhverv/Højhuse/Boliger

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.