Bygningskroppen er sammensat og varieret, hvilket giver forskellige oplevelser fra alle sider. Facaden fremstår også levende, beklædt som den er med glas med kunstneriske silketryk, der veksler i udtryk alt efter lys, vejr og tid på døgnet. Et atrium binder etagerne sammen og tilbyder vekslende muligheder for udeophold for alle arbejdspladser.
Bygningen er fleksibelt indrettet, så den kan bruges af én samlet lejer eller flere - dog max to per etage. Fra alle etager er der vidt udsyn over Ørestaden og København.