Projektet omfatter en gennemgribende opgradering af rettens eksisterende lokaler i med fokus på optimeret dagslysindfald, opdaterede materialer og markant reduktion i energiforbruget gennem etablering af ny LED-belysning og moderne ventilationsanlæg. Samtidig udvides retsbygningen med ca. 2.000 m² i de gamle tobaksfabrikslokaler, der hovedsageligt rummer nye retssale med tilhørende støttefunktioner som venteområder og sikkerhedsadgange.
Uforstyrret drift i byggeperioden
Dommergangen og kantinen har fået et funktionelt og æstetisk løft – sidstnævnte med særligt fokus på akustik, hvor integrerede arkitektoniske løsninger skaber bedre lydforhold uden at gå på kompromis med det samlede design. Udtrykket i både nye og eksisterende dele følger en designmanual, som tidligere er udarbejdet af C.F. Møller, der tidligere er udviklet specifikt til retsbygningens arealer, hvilket sikrer en arkitektonisk helhed og kontinuitet i det samlede udtryk.
Opgaven er løst med stor respekt for bygningens oprindelige karakter, hvor den historiske arkitektur indgår som et aktiv i skabelsen af tidssvarende og værdige retslokaler. Projektets kompleksitet er håndteret gennem en detaljeret, etapevis udførelsesplan – udviklet i tæt samarbejde med ingeniørerne, som sikrer uforstyrret retsdrift gennem hele byggeperioden.