Hotel dAngleterre, totalrenovering. C.F. Møller. Photo: Heidi Lerkenfeldt

Hotel d'Angleterre, totalrenovering

Det mere end 250 år gamle Hotel d'Angleterre er Danmarks mest kendte hotel. Her har både konger og kendisser, rockbands og filmstjerner gjort ophold gennem århundrederne.
 Hotel dAngleterre, totalrenovering. C.F. Møller. Photo: Heidi Lerkenfeldt
Fakta

Bygherre

Hotel d'Angleterre

Adresse

København, Danmark

Omfang

19.000 m²

År

2011-2013

Entreprenør

E. Pihl & Søn

Ingeniør

Rambøll & AI Gruppen

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

Interior Design: GA Design, SPACE Copenhagen and Hotel d'Angleterre by Alan Evensen, Creative Director

Efter Danmarkshistoriens største hotelrenovering har d’Angleterre genvundet sin tidligere pragt og kan igen indtage sin plads som et af verdens fineste hoteller.

Baggrunden for renoveringen var et nedslidt hotel, hvor mange ombygninger og tilpasninger til tidens krav havde kompromitteret bygningens udseende både indvendig og udvendig: Facaden var nedslidt og med uensartede hvide vinduer, vægge var blevet revet ned, etager var indskudt og lofter var blevet sænket for at give plads til teknik med lavloftede rum til følge.

Hotellet har nu gennemgået en fuldstændig renovering, som værner om det historiske byggeri, men som samtidig giver d'Angleterre et nutidigt klassisk formsprog. Målet har været ikke bare at skabe et moderne og funktionelt flow i hotellet, men også at give en ny rumlighed til de offentlige områder og til værelser og suiter.

For at genskabe Hotel d’Angleterre som et ”grand palace” er facaden malet i en sofistikeret gråhvid farve og de udtjente hvide vinduer er udskiftet med nye, mørkegrønne vinduer, der skaber en flot kontrast til den hvide facade. I stueetagen åbner hotellet op mod byen med storslåede specialdesignede vinduer og døre, og restauranten og en ny champagnebar inviterer københavnerne indenfor.

Det nye d'Angleterre har fået færre, men større værelser, 90 i alt med Royal Suite på 250 m² som den største. Ikke to værelser er ens, men holder sig alle inden for den samme elegante, lyse farveskala. De historiske banketsale og saloner er restaureret og kan nu rumme selskaber på op til 580 personer. Hotellets nye stil er ”contemporary classic”: Elegante materialer i lyse og behagelige toner, eksklusive overflader og dæmpede dekorative effekter understreger forbindelsen mellem nyt og gammelt.

Læs mere
Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.