Carlsberg Byen, Winge Hus og Grønlunds tårnet. C.F. Møller. Photo: Tom Jersø

Carlsberg Byen, Winge Hus og Grønlunds tårnet

Klassisk københavnerkarré med et 50 meter højt tårn i den nye bydel Carlsberg Byen indeholder både boliger og erhverv med gode fællesarealer og masser af dagslys.
 Carlsberg Byen, Winge Hus og Grønlunds tårnet. C.F. Møller. Photo: Tom Jersø
Fakta

Bygherre

Carlsberg Byen Ejendomme P/S

Adresse

København, Danmark

Omfang

14.200 m²

År

2017-2021

Bygherrerådgiver

MOE

Entreprenør

Arpe & Kjeldsholm

Ingeniør

NIRAS

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Winge hus og Grønlunds tårnet er en bebyggelse, både med boliger og erhverv, placeret i den attraktive københavnerbydel Carlsberg Byen. Byggeriet består af to sammensatte bygningsvoluminer - et 50 meter højt tårn (Grønlunds tårn) og en 5 etages karré (Winge hus). Tårnets 10 øverste etager bliver boliger, mens de nederste etager samt karréen primært kommer til at være erhverv. Karréen lejrer sig rundt om et atrium, som lukkes over de 5 etager med et glastag, som giver masser af dagslys til bygningen. Karréen sammenkædes funktionelt og visuelt af en skulpturel trappe. Karréens øverste etage er tilbagetrukket og forskudt på nord- og vestsiden og danner en stor fælles tagterrasse. Bygningernes materialer og farver afspejler områdets historiske byggestil. Det kan ses i karréens murværk i rødbrune toner og i tårnets grid i mørkere toner. Vinduerne skiller visuelt sig ud med brune nuancer i tårnet og mørkegrønne nuancer i karréen. Facaden på karréen og tårnet danner en sammenhængende helhed i arkitekturen og materialerne, men er dog adskilt af to vertikale spor, som markerer indgangspartier til de primære funktioner – indgangen til erhvervsbygningen og indgangen til boligerne i tårnet. Byggeriets stueetage er forhøjet således, at der kommer mere rumhøjde til stueetagens funktioner, som blandt andet består af restaurant, butik og cykelparkering. I stueetagen, hvor restauranten skal være, etableres der grønmalede træ-revleporte, der kan åbnes og stilles vinkelret, hvilket skaber læ til restaurantens udeområde.

Læs mere

Flere projekter | Kontor & Erhverv/Boliger

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.