Hypoport Campus Lübeck. C.F. Møller. Photo: Aesthetica Studio

Hypoport Campus Lübeck

Hypoport Groups nye hovedkvarter er en campus for møder og udvikling samt et offentligt sted, der forener by og natur.
 Hypoport Campus Lübeck. C.F. Møller
Fakta

Bygherre

Hypoport SE

Adresse

Lübeck, Tyskland

Omfang

15.000 m²

År

2022

Ingeniør

Schlaich Bergermann Partner sbp gmbh (konstruktion), IB Wackermann GbR (Brand)

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Præmiering
Præmiering
  • 2. præmie i international arkitektkonkurrence. 2022

Hypoport Group er et holdingselskab, der samler udbydere og konsulenter inden for finans, ejendom og forsikring. For at understøtte dette er hovedformålet med hovedkvarteret at skabe en identitetsskabende bygning, hvor Hypoport Group er samlet.

Bygningen består af tre krydsende volumener, der visuelt og funktionelt fremstår som én sammenhængende struktur med en række forskellige rumlige arealer, hvor medarbejdere kan opholde sig og udveksle idéer. Bygningens hjerte, atriummet, danner også en uformel ramme for interaktion.

Amfitrapper med udsigt til parken og Lübecks historiske gamle bydel skaber en tæt sammenhæng mellem inde og ude sammen med to direkte forbundne tagterrasser, der gør udendørsarealerne let tilgængelige. Via en skulpturel trappe i atriet er der adgang til de øverste kontorniveauer og tagterrasser samt en food court og en daginstitution.

Referencer til omgivelserne

For at fremstå både urban og af mindre skala i omgivelserne, med den tilstødende park og Lübecks gamle bydel, nedtrapper bygningsstrukturen i højden fra gadeplan mod parken og bliver en naturlig del af både landskabet og byrummet, samtidig med at den danner tagterrasser med udsigt over byen.

En kobberfarvet facade af genbrugsaluminium forener bygningen i et metallisk look, der sammen med de lodrette skyggeelementer får bygningen til at skifte farve, når solen rammer facaden. Den varme farvesammensætning er inspireret af de rødbrune teglbygninger i Lübeck, mens de grønne tagterrasser refererer til de patinerede kobbertage på kirketårnene i den gamle bydel.

Legepladser, cykel- og gangstier i parken samt en café på campus skaber naturlige mødesteder for offentligheden, der er nænsomt adskilt fra hovedkvarteret af plateauer, terrasser og trapper på forskellige niveauer rundt om bygningen.

Læs mere

Flere projekter | Kontor & Erhverv

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.