Bygningen der fremstår åben og transparens, skaber en stærk forbindelse mellem indvendigt og udvendigt og forbinder WACKER House med det omgivende samfund på en gennemtrængelig, livlig og engagerende måde. Arkitekturen manifesterer sig i en samlende gitterstruktur der giver bygningen en tydelig kurvet signatur, inspireret af de tidligere jernbanespor fra Werksviertel, der åbner mod en fælles fodgængerzone i området.
Energisk byrum
For at integrere det omkringliggende kvarter er grundplanen indrettet med et bredt udvalg af detailmuligheder, fleksible kontorlokaler og samarbejdsfaciliteter, alt sammen placeret i en dobbelthøjde med en offentlig og åben arkade i midten af bygningen. Gennemsigtige og synlige indgange til alle sider forstærker bygningens evne til at skabe en forbindelse mellem dens alsidige formål og det omkringliggende byrum og bidrager til at bygningen bliver en ny destination i byen. Den øverste del af bygningen består af fire kontoretager der er placeret omkring en zig-zag-konfiguration, hvor et åbent og fleksibelt kontorlandskab griber ind i en række eksterne grønne gårde i forskellige højder. Inde i bygningen skaber tre kerner forbindelse mellem kontoretagerne og bygningens indgang. Gårdhaverne bidrager til at bringe dagslyset ind til bygningens store gulvarealer og maksimere mikroklimatiske kvaliteter gennem hele bygningen, samtidig med at de bidrager positivt til drastisk at reducere varmeøeffekten. Facaderne og det indvendige overordnede bygningsnet er lavet af præfabrikerede elementer, både for at reducere byggetid og bygningsomkostninger og tilføje passiv skygge gennem en relief liggende facadestruktur på de store vinduespartier. Bæredygtige materialer, som genbrugsbeton og aluminium, implementeres i bygningen.