Dalum Papirfabrik, Papirrækkerne. C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Dalum Papirfabrik, Papirrækkerne

Nybyggede rækkehuse i det historiske område Dalum Papirfabrik med fokus på trivsel, nærhed og hensyntagen til naturen og bevaringen af områdets kulturarv.
 Dalum Papirfabrik, Papirrækkerne. C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Fakta

Bygherre

MT Højgaard Property Development

Adresse

Odense, Danmark

Omfang

6.585 m²

År

2022-2025

Ingeniør

Konstruktioner: Fjord Rådgivende Ingeniører A/S Installationer: UBBE Rådgivende Ingeniører ApS

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Papirrækkerne ligger i den sydlige del af den nye bydel Dalum Papirfabrik ved Odense og består af 63 rækkehuse spændende over 90-130 m² i to plan. Det unikke ved Papirrækkerne er, at de kombinerer moderne komfort og livsstil og integration med den omkringliggende natur samtidig med at områdets historiske arv som papirfabrik lever videre.

Papirrækkerne er ikke blot en samling af boliger, men et nyt fællesskab, hvor landskabet og bydelen smelter sammen. Den arkitektoniske vision trækker på Papirfabrikkens industrielle arv og manifesterer sig gennem store vinduespartier, høje lofter og robuste materialer som gule sten og Corten pladebeklædning. Materialevalget danner på flot vis bro mellem naturen og den rå, industrielle in situ beton, der findes i området.

En let forskudt placering af boligerne og små variationer i deres design skaber en dynamisk og levende helhed samtidig med, at hver bolig opleves som unik. Hver bolig er designet med optimalt lysindfald fra to sider og tilpasset solens bevægelse på himlen. En placering ned mod Odense å og sydvendte grønne områder integrerer landskabet direkte mellem husene og appellerer til brug af naturen og skaber en flot udsigt til åen. Boligerne indeholder desuden rummelige altaner, private haver og åben adgang til fælles grønne områder, der indbyder til leg og udeliv.

Trivsel for mennesker og miljø

Papirrækkerne er certificeret som et svanemærket byggeri, hvilket understreger et fokus på trivsel for både beboerne og et lavt energiforbrug. Husene er designet til at bruge under 90% af den energi, som byggeloven tillader i 2022.

Papirrækkerne udgør således en visionær tilgang til nye boligbyggerier, der både understøtter trivsel for mennesker og miljø og samtidig integreres i og viderefører et områdes kulturelle arv.

Dermed bidrager Papirrækkerne til den generelle udvikling af Dalum Papirfabrik fra gråt industriområde til en ny grøn og levende bydel som en del af i den samlede udviklingsplan for området, som C.F. Møller Architects står bag.

Læs mere

Flere projekter | Boliger

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.