Planen falder i tre etaper. De første to etaper er opført og består af henholdsvis 52 og 54 lejligheder grupperet i enheder. Begge enheder åbner sig mod en fælles grønning, der afspejler det stigende terræn. Tredje etape, som endnu ikke er realiseret, udformes som en buet rækkehusbebyggelse, som afslutter grønningen. Karakteristisk for bebyggelsen, der fremstår i både tegl og hvid puds, er boligernes integration i terrænet, der gør, at de skyder frem som en naturlig del af landskabet.