Munkeengen. C.F. Møller. Photo: Tom Jersø

Munkeengen

Munkeengen skaber sammenhæng mellem den gamle bykerne og ny tilstødende bydel i den voksende by Hillerød.
 Munkeengen. C.F. Møller. Photo: Tom Jersø
Fakta

Bygherre

Vision Ejendomme COPI Group CASA

Adresse

Hillerød, Danmark

Omfang

14.760 m² (9.000 m² bolig, 1.460 m² erhverv, 3.800 m² parkering, 500 m² øvrigt)

År

2021-2024

Bygherrerådgiver

Henrik Rossen

Entreprenør

Nordstern

Ingeniør

NIRAS

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

CF Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

GEO A/S (Geotekniker)

Munkeengen i Hillerød er en bebyggelse med både boliger og erhverv, der fungerer som bindeled mellem den gamle bykerne tæt på Frederiksborg Slot og bydelen Favrholm, som er undervejs. Projektet understøtter kommunens planer for området og indfrier krav til både social mangfoldighed og klimavenlige tiltag.

Byggeriet er et karrébyggeri med 107 lejligheder i varierende størrelser, der skaber en blandet beboersammensætning, tre erhvervslejemål samt parkering i stuen på to etager med indskudt dæk. Karréen er med sine højdespring nedbrudt i flere sammensatte bygningsvolumener, hvilket nedskalerer den ellers store bygningsvolumen. Facaden er karakteriseret ved forskellige typer af mønster i murværket, karnapper og altaner, som både skaber variation og oplevelsen af et samlet hele. Stueetagen er forhøjet med mere rumhøjde til etagens funktioner, som blandt andet består af butik, indgange mod gården og cykelparkering. Private kantzoner langs facaden giver beboerne mulighed for at trække sig tilbage. Langs butiksfacaden findes en aktiv zone som en urban forbindelse mod byens centrum og en del af et nyt handelsstrøg.

Holdbart og grønt

Gårdrummet over stueetagen, med parkering nedenunder, inviterer til mange former for fællesophold og leg, lige fra sandkasse til plinte og sansehaver. Derudover har beboerne adgang til to store tagterrasser samt omkringliggende landskabsrum. Gården er er opdelt i fire øer forbundet af et stisystem Langs stierne er der er bænke og legeredskaber, og stierne bugter sig for at skabe ro og privatliv omkring terrasserne.

Materialer er holdt enkle og holdbare. Farverne og teglstensfacaden afspejler Hillerøds historiske byggestil. Det ses i karréens murværk i rødbrune toner. Vinduerne skiller sig visuelt ud med brune nuancer i karnapperne og mørkebrune nuancer i basen. Belægninger i gården er i tegl som svarer til facaderne.

Regnvand opsamles fra de grønne tage og byggeriet certificeres DGNB Guld.

Læs mere

Flere projekter | Boliger

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.