Campus Kollegiet. C.F. Møller. Photo: Torben Eskerod

Campus Kollegiet

Det nye kollegium til Syddansk Universitet i Odense bygger på tanken om gode fællesskaber. De 250 studenterboliger er placeret i tre forbundne 15-etagers bygninger. Det betyder, at kollegiet er uden bagside og opleves attraktivt 360 grader rundt. Bygningens form gør den let genkendelig på campus.
 Campus Kollegiet. C.F. Møller. Photo: Torben Eskerod
Fakta

Bygherre

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Adresse

Odense, Danmark

Omfang

15900 m², 250 boliger + 20000 m² landskab

År

2012-2015

Ingeniør

Niras

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Præmiering
Præmiering
  • Civic Trust Award. 2017
  • Fritz-Höger-Award, Special Mention. 2017
  • Worldwide Brick Award, commendation. 2017
  • AR Housing Awards - Highly Commended. 2016
  • Odense Kommunes Arkitekturpris. 2016

Yderst ligger kollegieværelserne, der alle pga. bygningens drej og twist har udsigt over landskabet og samtidig undgår indkig fra naboen. Hvert værelse har egen altan, som både er med til at gøre boligerne attraktive og har en energimæssig funktion: De indeliggende altaner hjælper med at styre solindfaldet og regulere indeklimaet.

Når man bevæger sig ud af værelset og ind mod fælleskøkkenet i midten, bliver arealerne gradvist mere og mere kollektive: Først ligger en fælles stue som overgang til fællesskabet og som socialt mødested for den mindre klynge af syv værelser, som boligerne er grupperet i. Inderst ligger køkkenet, som er fælles for hele etagen og med en glasfacade, der sikrer lys og udsyn i tre retninger. De øverste etager har formidabel udsigt og er forbeholdt fællesaktiviteter med tagterrasser med plads til grupperum, studiepladser og festsal. Byggeriet opfylder kravene til Lavenergiklasse (Bygningsklasse) 2020.

Læs mere

Flere projekter | Højhuse/Boliger

Vis flere projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.