Og en indretning af både boligkompleks og lejligheder, der gør det muligt for beboerne at få mest muligt ud af døgnets 24 timer og samtidig gør det let at leve bæredygtigt. Det er hjørnestenene i projektet.
Ideen er at bevare en stor del af det eksisterende kontorbyggeri i tegl og mellem bygningerne tilføje et lamelhus samt to mindre punkthuse – en løsning, der sammen med bl.a. bådebro og en ny, terrasseret trappe vendt mod vandet åbner bygningerne mod omgivelserne og skaber en ny, rekreativ mødeplads i byen.
Alle tre nybygninger har en karakteristisk facade og konstruktion i træ. Den blandede arkitektur skaber mulighed for et både ressourceeffektivt og holdbart boligprojekt, ligesom det giver mulighed for de mange forskellige lejlighedstyper, alle i øvrigt med glas-altan.
Et bemandet lobby-område i stueetagen med fx kølerum til take away-mad og booking af cykler og biler fra fælles beboer-pool er et af mange tiltag, der skal lette hverdagen for den enkelte og fællesskabet. En bæredygtig livsstil understøttes fx i lejlighederne af tiltag som en skabsløsning i køkkenet til sortering af affald – på hjul, så det også er nemt at aflevere.