Rullestenen, Musicon, Roskilde. C.F. Møller. Photo: Peter Sikker Rasmussen

Rullestenen, Musicon, Roskilde

Rullestenen i det kreative Musicon-område i Roskilde, er et bæredygtigt byggeri, der tænker boligbebyggelse på nye måder ved at fokusere på bæredygtighed og prioritering af fællesskab.
 Rullestenen, Musicon, Roskilde. C.F. Møller. Photo: Peter Sikker Rasmussen
Fakta

Bygherre

EcoVillage, MT Højgaard og Scandibyg

Adresse

Roskilde, Danmark

Omfang

4.966 m²

År

2023

Entreprenør

MT Højgaard A/S

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Rullestenen er en alternativ bebyggelse, der tilbyder anderledes boligformer, hvor udvikling og dyrkning af fællesskabet er prioriteret over den individuelles boligs kvadratmeter. Fælles for de i alt 47 boliger opført af præfabrikerede træmoduler er, at de er kompakte, med små soveværelser og mindre opholdsrum. Det motiverer beboerne til at søge ud og opholde sig blandt naboerne i de meget generøse fællesfaciliteter.

Faciliteter der understøtter fællesskabet

Levende gaderum, der også fungerer som lokal afledning af regnvand, er med sin takket udformning oplagt til ophold for beboerne og med til at danne grobund for det gode naboskab. To fælles, grønne haverum, beplantet med frugttræer, buske og anden beplantning, fremmer biodiversitet og inviterer til ophold, afslapning og leg. Et samlende fælleshus, opført i to etager, tilbyder mange forskellige faciliteter som spisesal, værksted, vaskeri, øvelokale, kontorarbejdspladser, tv-stue, gæsteværelser og teenage-afdeling. I fælleshusets spisesal leder en sydvendt terrasse ud til de grønne fælles haverum. Fælleshusets facader er beklædt med træ i varieret liggeretning og fremstår derfor med egen identitet for at skabe et samlingspunkt for hele bebyggelsen. Boligbebyggelsens facadeudtryk er designet med et patchwork-mønster af mange forskellige genanvendte eller svanemærket materialetyper som metal, træ og skifer i en spraglet og levende helhed. Boligbebyggelsens facade har et dynamisk og varieret udtryk, med parallelle forskydninger, der samler bebyggelsen og dens sammenfletning af forskelligartede lejlighedstyper.

Læs mere

Flere projekter | Træbyggerier/Boliger

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.