I stedet for blot at hænge altanen uden på bygningen, blev partiet ved altanen samtidig trukket tilbage. Dette kaldes altan-karnap-princippet. Herved opnås brede og anvendelige altaner, mens stuen ved siden af altanen får en hjørnekarnap med store glaspartier.

På de to øverste etager spænder altanerne i Vestersøhus over to fag som en terrasse. Disse altaner og tagterrasser giver Vestersøhus en skulpturel facade. Dermed opnås en variation, som opløser den næsten 500 meter lange husblok i en rytmisk komposition.