Bebyggelsen er udformet som en fortolkning af en traditionel strandvejsvilla med blanding af række- og solitærhuse i en til tre etagers højde. Villaerne ligger svagt drejede i forhold til hinanden, så grundens unikke muligheder for lysindtag og udsigt til Øresund udnyttes bedst muligt. Husene har en enkel tidløs arkitektur, hvor få elementer er med til at give bygningerne identitet: De store karnapper er fremskudt i forhold til facaden og fungerer som en slags øjne mod vandet.