I 1955 stod tegnestuen for tilbygningen "Scala", en ny koncert- og biografsal til 880 personer, samt værksteder og skuespillergarderober.
Siden 1971 har tegnestuen stået for ombygninger og restaureringsarbejder med bl.a. scenetårn og teknik, restaurering af teatersal og publikumsfoyer - senest en gennemgribende, men nænsom renovering af Scala samt publikumsområderne omkring Scala og de mindre scener Stiklingen og Studio-scenen. Hertil har tegnestuen haft ansvaret for det løbende tilsyn og vedligehold af bygningen. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1981.