MIND Museum - Danmarks Psykiatriske Museum. C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

MIND Museum - Danmarks Psykiatriske Museum

MIND er en tidligere psykiatrisk patientbygning omdannet til et moderne museum og foreningshus, der bevarer stedets historie og skaber nye fleksible rammer for formidling af psykiatriens udvikling i Danmark.
 MIND Museum - Danmarks Psykiatriske Museum. C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Fakta

Bygherre

Partnerselskabet MIND Danmarks Psykiatriske Museum

Adresse

Middelfart, Danmark

Omfang

1.500 m²

År

2024-05.2026

Konkurrence

1. præmie i arkitektkonkurrence. 2024

Bygherrerådgiver

Dan Ljungar arkitekt MAA

Ingeniør

Søren Jensen Engineers

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

Kumulus Agency

Præmiering
Præmiering
  • 1. præmie i arkitektkonkurrence. 2024

Opgaven var at transformere en af de oprindelige hospitalsbygninger fra 1888 i Teglgårdsparken i Middelfart til et museum for dansk psykiatris historie samt samlingssted for lokale, sociale interesseorganisationer. Bygningen, som er bevaringsværdig i SAFE værdi 2, fastholdes i sin oprindelige form for ikke at ændre på udtrykket i Teglgårdsparkens helhed. Indvendigt er projektets grundidé at bevare bygningens klassiske karakter og tydelige planstruktur, iscenesætte bygningens historie via farve- og materialevalg, samtidig med at der tilføjes helt nye elementer, som giver huset et nutidigt indvendigt udtryk og optimerer funktionerne til museumsbrug.

Projektet balancerer respekt for den oprindelige arkitektur med en strategisk prioritering af ressourcerne. Budgettet er anvendt målrettet på enkelte, vigtige greb, som giver stor effekt: en ny hovedtrappe, nye adgange mellem rummene, en intern MINDwalk trappe fra stueetage til kælder og en café med præcise, enkle detaljer samt unikke gruppe- og aktivitetsrum i den høje kælder. Sammen skaber de et klart hierarki i oplevelsen og giver plads til både autenticitet og nutidig fleksibilitet.

Både fortid og fremtid

Bygningens stueetage er ført tilbage til hospitalets oprindelige atmosfære med referencer til de originale farver og rumlige kvaliteter, mens førstesalen er indrettes som et moderne, hvidt fleksibelt udstillings univers, der kan rumme skiftende former for formidling. Dermed opstår to forskellige men sammenhængende besøgsoplevelser, som spænder fra stedets oprindelige funktion til nutidens refleksioner over psykiatri og mental trivsel. Udvendigt er taget skiftet og vinduerne er renoveret.

Materialevalget understøtter det enkle og robuste udtryk: mørkt linoleum, der associerer til de historiske ferniserede trægulve, samt nye portaler (gennembrydninger i vægge), trapper og inventar i olieret eg, der giver varme og taktilitet. Mørkere farver præger stueetagen for et oprindeligt udtryk, mens 1. salen gøres hvid og moderne for en tidløs og entydig museumsoplevelse, hvor genstande og billeder er i fokus.

Kælderens gangarealer lysnes, inkl. gulvet for at skabe optimale lysforhold og mindske indtrykket af kælder. Gruppe- og aktivitetsrummene er akustisk og farvemæssigt bearbejdede med tekstiler og møblement, så der skabes rolige og trygge rum.

Udearealerne er tilføjet en ny skulpturhave, der udvider museumsoplevelsen til baggården og inviterer besøgende til ophold og forlænger museumsoplevelsen.

Således er der skabt et museum og foreningshus, der aktiverer den historiske bygning og samtidig peger fremad mod kommende udvidelser, herunder MINDwalk i de underjordiske tunneler. Museet styrker både kulturarven og bylivet i Middelfart og giver publikum en samlet arkitektonisk og menneskelig oplevelse, mens lokalerne i den høje kælder skaber særlige trygge rum til borgere på kanten af psykiatrien.

Læs mere
Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.