Museum Kolding, Staldgården. C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Museum Kolding, Staldgården

Skitseprojekt, der transformerer fredet staldbygning til moderne museum og kulturelt kraftcenter i Kolding.
 Museum Kolding, Staldgården. C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Fakta

Bygherre

Museum Kolding

Adresse

Kolding, Danmark

Omfang

5.600 m²

År

2024

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

HAVE Kommunikation

Den fredede bygning, Staldgården i Kolding, har hidtil været utilgængelig for offentligheden. Med transformationen åbnes bygningen – og sammen med kongeslottet Koldinghus udgør det et bygningskompleks, der er et historisk vartegn, et levende mødested for lokale og et dynamisk centrum for formidling, viden og oplevelser for alle besøgende.

Staldgården har gennem tiden huset både stutteri for forsvaret, hovedkvarter for Gestapo og jobcenter. Med skitseforslaget er den historiske bygning omdannet til hjertet af Museum Kolding, der formidler byens historie og har en af Danmarks fineste sølvsamlinger.

Bygningsværk i konstant udvikling

Skitseprojektet indebærer restaurering og transformation af Staldgården, som har mere end 600 års historie og bærer præg fra forskellige brugere og formål gennem tiden. Projektet indebærer en omfattende bygningsanalyse af de forskellige bygningsdele og funktioner, som hver især repræsenterer deres egen periode i Staldgårdens historie som et bygningsværk, der konstant har udviklet sig i relation til sin samtid og funktion. I et tæt samarbejde med Museum Kolding er der udarbejdet principper for museumsdesignet på baggrund af en muligheds- og behovsanalyse, så transformationen af Staldgården er et levende og moderne museum, der samtidigt er muligt at etablere inden for de bygningsmæssige rammer.

Med udgangspunkt i bygningens fredning, som sætter fokus på Nicolai Eigtveds genopførelse i 1736, er transformationen skitseret med staldgårdsmotivet som det bærende narrativ igennem hele museumsoplevelsen. Der er et tydeligt skel i arkitektur og materialitet mellem staldgårdsmotivet, det eksisterende og nye museumselementer i de gamle længer. Dermed er huset bragt i spil som et moderne museum med spor til de mange fortidsminder, som samlet fortæller historien om et bygningsværk, der har dannet ramme om små og store begivenheder i både lokal og national historie.

Læs mere
Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.