Baufeld 63 / Medical School Hamburg, Hafencity. C.F. Møller. Photo: Depth Per Image

Baufeld 63 / Medical School Hamburg, Hafencity

Bæredygtigt kontorhus og universitet ved Elben i Hamburg-Hafencity med en høj grad af fleksibilitet, som øger mulighederne for fremtidig tilpasning og sikrer lang levetid.
 Baufeld 63 / Medical School Hamburg, Hafencity. C.F. Møller
Fakta

Bygherre

PATRIZIA

Adresse

Hamburg, Tyskland

Omfang

18.000 m²

År

2021-

Konkurrence

1. præmie i international arkitektkonkurrence. 2021

Bygherrerådgiver

Drees & Sommer Witte Projektmanagement

Ingeniør

Werner Sobek (structural) Liebert (mechanical)

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Andre samarbejdspartnere

Wackermann (Fire engineering) Die Fabrik (IT) EPEA (cradle-to-cradle)

Præmiering
Præmiering
  • 1. præmie i international arkitektkonkurrence. 2021

Designkvalitet og funktionalitet

Ledetråden for Medical School Hamburg er ”design til demontering”. Bygningselementerne, som består af et enkelt betonskelet, med udkragende balkoner i en gitterstruktur og simple facadeelementer i træ og glas, karakteriser bygningen visuelt. Samtidig kan bygningselementerne let skilles fra hinanden, omdannes eller udskiftes.

De øverste etager af bygningen består af kontorer og de nederste etager huser privatuniversitet, Medical School Hamburg. Universitetsetagerne er forbundet af et indre trappeanlæg og kulminerer i en terrasse mod Elben, designet til udendørs undervisning. Trappeanlægget er en stor trækonstruktion afkoblet fra den bærende betonstruktur så det let kan demonteres, og bygningen kan anvendes til andre formål.

Trappeanlægget indeholder funktioner som auditorium, og plateauer til mødesteder og uformelle arbejdsområder. Trækonstruktionen starter i stueetagen, som fungerer som et samlende og offentligt tilgængeligt rum, hvor der også er café, bibliotek og fleksible butiks- og udstillingsarealer, alt sammen med panoramaudsigt over Elben.

Det bæredygtige arkitektoniske koncept

Bygningens elementer er udvalgte ud fra forskellige levetider, lavt ressourceforbrug, genanvendelighed og lokal fremstilling.

Det bærende skelet er udført i en ny type letvægts-betonkonstruktion, gradientenbeton, som reducerer ressourceforbruget med 30-45%. De øvrige præfabrikerede bygningselementer i træ, stål, ler og fiberbeton kan demonteres og genbruges i takt med ændrede krav til anvendelsen.

I kombination med lav-energiløsninger, som blandt andet naturlig ventilation, gode dagslysforhold og en selvskyggende facadeudformning, reduceres CO₂-udledningen med 42% og bygningen overgår kravene til Hafencity Ecolabel-Platin kategorien, den mest ambitiøse bæredygtighedscertificering i Tyskland.

Læs mere

Flere projekter | Undervisning/Kontor & Erhverv

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.