Christian Pihlmark - C.F. Møller Architects finder ny chef for hovedkontoret internt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Silas Andersen
Christian Pihlmark - C.F. Møller Architects finder ny chef for hovedkontoret internt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Silas Andersen
21.6.2024

C.F. Møller Architects finder ny chef for hovedkontoret internt

Christian Pihlmark bliver ny chef for C.F. Møllers Aarhus-afdeling, som også er koncernens hovedkontor.

 

Christian Pihlmark bliver ny afdelingschef for C.F. Møllers kontor på Europaplads i Aarhus. Han afløser dermed Jette Østergaard, der har været leder af kontoret siden 1. maj 2005 og nu går på pension.

Lone Bendorff, C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects finder ny chef for hovedkontoret internt - C.F. Møller. Photo: Hans Christian Jacobsen

”Jeg vil først og fremmest takke Jette for en fantastisk indsats igennem årene og det samarbejde vi har haft, og jeg har fuld respekt for Jettes beslutning om at stoppe nu. Samtidig glæder jeg mig over, at vi internt er i stand til at finde så kompetent en afløser i Christian som ny afdelingschef, og vi ser alle frem til at arbejde sammen Christian,” siger Lone Bendorff, CEO og partner i C.F. Møller Architects.


”Der er ingen tvivl om, at vi med Christian får en afdelingschef, der er respekteret for sit høje faglige niveau af både kolleger og samarbejdspartnere, og samtidig opleves som en meget venlig og betænksom person,” siger Lone Bendorff.

Christian Pihlmark - C.F. Møller Architects finder ny chef for hovedkontoret internt - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Silas Andersen

Indgående kendskab til C.F. Møller og branchen

Christian Pihlmark kom til C.F. Møller i 2010 efter knap fire år hos Arkipartners. Christian er uddannet på Aarhus Arkitektskole med speciale i by- og bygningstransformation og har bl.a. arbejdet med V-husene i Aalborg, renovering af Brabrand Boligforening afd. 2 og en række andre projekter som senior projektleder hos C.F. Møller og har generelt god indsigt i alle byggeriets faser.


”Jeg er stolt og beæret over at skulle tiltræde som afdelingschef i Aarhus. Jeg kender jo allerede både C.F. Møller og kollegerne. På den måde, ved jeg, hvad jeg går ind til, men der vil også være nye ting at lære i min nye rolle, som jeg ser frem til at tage på mig,” fortæller Christian Pihlmark.


Den næste tid op til sommerferien bruger Jette og Christian sammen for at sikre en flydende og god overgang.


C.F. Møller Architects, som i år fejrer sit 100-års jubilæum, har kontorer i Aarhus, Aalborg, København, Stockholm, Malmø, Oslo og Berlin. C.F. Møller beskæftiger i dag ca. 300 medarbejdere, hvoraf ca. 125 arbejder på Europaplads i Aarhus.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder