- Det har været en fantastisk proces at arbejde tæt sammen med Salling Groups projektchef og –leder, Frank Kejlberg og Thomas Bæk om det banebrydende projekt, da byggeriet er opført i træ og med sedumtag. Vi er virkelig stolte af den nye bygning, og vi glæder os til at tage imod vores gæster, fortæller leder af Campus BØGEHØJ, Karen Andresen.
Ved indvielsen kommer borgmester, Michael Stegger Jensen og holder tale, Karin Salling klipper snoren, og administrerende direktør for Salling Group, Anders Hagh samt Louise Gade, Executive Vice President People, Culture & Sustainability i Salling Group lægger også vejen forbi.
- Jeg glæder mig virkelig meget til indvielsen. Vi har nogle helt nye og fede rammer, vi kan tilbyde, og vi får plads til endnu flere gæster. Det smitter også af på Ebeltoft, når vi har besøg af gæster på Campus BØGEHØJ, fordi der kommer flere besøgende til byen, og jeg er glad for, at vi kan være med til at bidrage positivt til det lokale liv i byen, siger Karen Andresen.