2.5.2025
C.F. Møller Architects markerer færdiggørelsen af WoodHub – Danmarks største kontorbyggeri i træ
C.F. Møller Architects kan med stolthed annoncere færdiggørelsen af WoodHub – et banebrydende statsbyggeri i Odense, som skal sætte en ny standard for lavemissionsbyggeri i træ i Danmark.
Med sine 31.000 m² og plads til 1.600 offentligt ansatte er WoodHub Danmarks største kontorbyggeri i træ og et tydeligt eksempel på C.F. Møllers engagement i arkitektur med fokus på klima og mennesker.
WoodHub ligger centralt på Lerchesgade i Odense og samler otte statslige institutioner under ét tag, hvilket fremmer samarbejde og effektiv drift. Bygningen er udformet med to forskudte C-formede fløje forbundet af et syvetagers centralt volumen, der skaber en fleksibel bygning med plads til både individuelle arbejdsrum, fælles mødezoner og sociale områder. Offentligt tilgængelige gårdrum, tagterrasser og grønne uderum bidrager til biodiversitet og skaber rammer for fællesskab.