Media City Odense (MCO) Vision C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Media City Odense (MCO) Vision C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
23.6.2022

C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense

TV 2 Danmark, Jysk Fynske Medier, SDU, TV 2 Fyn og Media City Odense (MCO) har underskrevet en hensigtserklæring med DSB Ejendomsudvikling om at skabe en mediatech-by ved Jarlsberggade i Odense. Første fase af den nye medieby, som ifølge visionen for projektet skal stå klar i starten af 2026, skal sætte nye standarder for innovation og samarbejde og sætte rammerne for verdens bedste arbejdsplads.

 

Parterne bag Media City Odense har gennem længere tid undersøgt mulighederne for at skabe et fysisk Media City Odense med en samling af medie-, tech- og uddannelsesinstitutioner, og i den forbindelse er medieklyngen i dialog med DSB Ejendomsudvikling (DSB EU), der ejer nabogrunden til Kvægtorvet, hvor TV 2 Danmark er placeret, ved banelegemet i Odense. Det samarbejde kulminerer nu med en hensigtserklæring, der åbner for, at DSB EU kan gå på jagt efter en investor, der kan blive partner i byggeprocessen og sende projektet ind i næste fase.

 

Anne Dyrehauge, Media City Odense (MCO) - C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense - C.F. Møller. Photo: Ebbe Rosendahl / TV 2

- Vi har glædet os rigtig meget til at kunne løfte sløret for vores vision om et fysisk Media City Odense. Det vil tage klyngesamarbejdet til et helt nyt niveau og give alle de deltagende virksomheder og institutioner et kæmpe forspring, når det kommer til rekruttering og udvikling, siger direktør for Media City Odense, Anne Dyrehauge.

 

 

Projektet er inspireret af Media City Bergen i Norge, hvor mange af de vigtigste medieaktører i Norge er samlet under ét tag. Erfaringerne fra Bergen viser, at synergieffekterne ved at flytte sammen er store, både i forhold til produktion og øget rekruttering.

Media City Odense (MCO) Vision C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Verdens bedste medieklynge

Ambitionen er at blive Danmarks førende medieklynge og danne rammerne for verdens bedste arbejdsplads. Derudover er målet at skabe en ny grøn bydel forankret i Odenses identitet. Byggeriet skal være mærkbart bæredygtigt og ikke mindst fremtidssikret, så der er fleksibilitet, når virksomheder vokser og ændrer sig.

 

C.F. Møller Architects er tilknyttet projektet og har udarbejdet en vision for de fysiske rammer og de første tentative skitser for det hus, der både skal kunne rumme traditionelle medievirksomheder og det omkringliggende økosystem såsom tech-virksomheder, marketing/kommunikation, film, spiludviklere og uddannelsesinstitutioner. Huset har potentiale til at rumme mere end 40.000 m2, og det er et vigtigt parameter for parterne i MCO, at der bliver plads til virksomheder i alle størrelser inklusive mindre startups.

Michael Kruse, C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Mew

 

- Media City Odense er en fantastisk vision, som vi er glade for at kunne bidrage til at realisere og give fysisk form. Potentialet er virkelig stort; både for brugere og besøgende, hvor der skabes helt nye og unikke fællesskaber og faglige miljøer i nye grønne og bæredygtige rammer. Projektet forankres både lokalt og naturligt centralt i byen. Vi har lagt vægt på at skabe rammerne for udviklingen af en social, rumlig og faglig dynamik, som giver en helt særlig identitet, der har både national og international betydning og format, fortæller Michael Kruse, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

 

OBS. Illustrationer er udelukkende et bud på, hvordan det fysiske Media City Odense kan komme til at se ud. Den endelige udformning er ikke fastlagt.

Via University College Campus Horsens / C.F. Møller Architects - C.F. Møller Architects giver form til vision for ny medieby i Odense - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Adam Mørk

Erfarne by- og campusudviklere

C.F. Møller Architects står bag et lignende projekt i Horsens. Her har arkitekterne både udviklet en plan for Campus Horsens, som er et nyt bynært campusområde med banegården som nabo og selve VIA University College Campus Horsens, der samler uddannelse, iværksætteri og borgere i en konstruktiv smeltedigel, der blev indviet i 2021. Derudover står C.F. Møller også bag udviklingen af Frederiks Plads og Ceres Byen i Aarhus, der blander erhverv og bolig samt udviklingen af CBS Campus i København og NTNU Campus i Trondheim, der også blander erhverv og uddannelse.

 

Om Media City Odense
Media City Odense (MCO) er nonprofit og stiftet af TV 2 Danmark, Jysk Fynske Medier, Syddansk Universitet og TV 2 Fyn. Odense Kommune er strategisk partner. Den spirende medietechklynge vokser løbende med nye medlemmer fra mediebranchen og det omkringliggende økosystem og tæller i skrivende stund 16 medlemmer. Sekretariatet holder til i den gamle banegård i Odense og står blandt andet bag konferencen MCO MediaTech Festival. Læs mere på www.mediacityodense.dk.

 

Om DSB Ejendomsudvikling
DSB Ejendomsudvikling A/S er et selvstændigt datterselskab der er 100 procent ejet af DSB. Selskabet sælger, udvikler og udlejer den del af DSB’s ejendomsportefølje, der ikke længere anvendes til jernbanedrift, og går også ind i kommercielle ejendomsprojekter i samarbejde med eksterne ejendomsaktører.

Link til pressemeddelelse fra MCO:

 

Media City Odense

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder