Lone Bendorff, Anja Borup Grosen & Søren Adamsen - Ny direktion hos C.F. Møller Architects - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Silas Andersen
24.10.2024

Ny direktion hos C.F. Møller Architects

C.F. Møller Architects får ny direktion og markerer samtidig et generationsskifte med ny CFO.

 

Direktionen har hos C.F. Møller siden 1. oktober bestået af CEO Lone Bendorff, COO Søren Adamsen og CFO Anja Borup Grosen. Søren Adamsen tiltrådte stillingen som COO i september 2024. Anja Borup Grosen kom til C.F. Møller i 2021 som Project Controller efter en periode som CFO hos Danske Fragtmænd og transportfirmaet Ole Larsen. Hun overtager stillingen som CFO efter Birgit Møller, som går på pension.

Mårten Leringe, C.F. Møller Architects - Ny direktion hos C.F. Møller Architects - C.F. Møller. Photo: Hans Christian Jacobsen

”Med Lone, Anja og Søren har vi fået en rigtig stærk og erfaren direktion, som er en god blanding af indgående branchekendskab og kendskab til C.F. Møller samt erfaringer fra andre brancher og samarbejdsrelationer. Dette vil styrke os i forhold til udviklingen af os som virksomhed. Det betyder også, at partnergruppen får mulighed for at dedikere endnu mere tid til vores kunder og arbejdet med at skabe arkitektur af høj kvalitet.”, siger Mårten Leringe, partner, arkitekt og bestyrelsesformand hos C.F. Møller Architects.

 

Birgit Møller fortsætter hos C.F. Møller frem til den 31. marts 2025, hvor Birgit Møller kan fejre sit 25års jubilæum.


”Der skal lyde en stor tak til Birgit Møller for enestående arbejde for C.F. Møller i 25 år. Et arbejde som gør det enkelt for andre at bygge videre på. Vi kommer til at savne Birgits professionalisme, engagement og personlige tilstedeværelse i virksomheden.”, siger Mårten Leringe.


Arkitekterne og partnerne Franz Ødum og Klaus Toustrup samt arkitekt og associeret partner Vendela Martinac træder ud af direktionen i forbindelse med ændringen.


C.F. Møller fejrer i 2024 sit 100års jubilæum og er dermed et af Skandinaviens både ældste og største uafhængige arkitektfirmaer med kontorer i Aarhus, Aalborg, København, Oslo, Stockholm, Malmø og Berlin.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder