Camilla Jensen Thorup, C.F. Møller Architects - Ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Peter Sikker Rasmussen
Camilla Jensen Thorup, C.F. Møller Architects - Ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Peter Sikker Rasmussen
25.9.2024

Ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning

C.F. Møller Architects ansætter Camilla Jensen Thorup som ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning.

 

 

Camilla Jensen Thorup kommer til C.F. Møller med 17 års erfaring med bygherrerådgivning og Workplace Design. Derudover afslutter hun netop nu en ErhvervsPhD, hvor hun har opnået stor viden og erfaring indenfor feltet arkitekturpsykologi.


”Efter en grundig rekrutteringsproces faldt vores valg på Camilla, som med sine kompetencer ikke alene vil være i stand til at videreføre afdelingens høje faglige niveau, men også lægge nye lag til, siger Lone Bendorff, CEO hos C.F. Møller Architects.

Camilla Jensen Thorup, C.F. Møller Architects - Ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Peter Sikker Rasmussen

Camilla er uddannet på Det Kongelige Akademi i København og har blandt andet været ansat hos 3XN/GXN, som også har været erhvervspart for udarbejdelsen af hendes ph.d. Forud for dette har Camilla arbejdet hos BIG og PLH og har i mange år været en del af censorkorpset for de kunstneriske uddannelser. Camilla Jensen Thorup får sin faste base på C.F. Møllers kontor i København, hvor hun har sin første arbejdsdag den 1. oktober.


“Jeg er både stolt og ydmyg over at træde ind i rollen som afdelingsleder, og jeg glæder mig meget til at arbejde med et stærkt team. Jeg er sikker på, at det bliver spændende og lærerigt at videreudvikle afdelingen sammen.”, siger Camilla Jensen Thorup.

Lone Bendorff, CEO, C.F. Møller Architects - Ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning - C.F. Møller. Photo: Hans Christian Jacobsen

Led i generationsskifte
Camilla Thorup Jensen overtager ledelsen fra Anne Sarto, som sammen med Henrik Sarto grundlagde rådgivningsvirksomheden mtre, der blev opkøbt af C.F. Møller i 2021. Nu er det tid til et generationsskifte. Henrik Sarto går på pension, og Anne Sarto fratræder som leder, men fortsætter med at arbejde på konkrete projekter.


”Der skal lyde en stor tak til Anne og Henrik Sarto for den indsats, de har gjort for at integrere mtre’s ekspertise i C.F. Møller, som betyder, at vi i dag kan tilbyde specialiserede løsninger hele vejen rundt om et byggeri,” siger Lone Bendorff.

 

Workplace Design
Bygherrerådgivning

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder