Nyt levende offentligt rum
En ny hvælvet penthouse-etage på Mountbatten House omdanner og bryder bygningens flade taglinje og skaber offentlige faciliteter i form af et dobbelthøjt eventrum, som byder på en fantastisk udsigt over byens centrum, historiske vartegn og floden Medway.
Fjernelsen af de lange ramper til den nedlagte busstation gør det muligt at omdanne de offentlige rum til en ny plads, der skal fungere som forplads til teatret og en ny indgang til Pentagon-butikscentret. Aktive facader i form af caféer, restauranter, markedsboder og pop-up-shops vil skabe nye muligheder for byens kommercielle, sociale og kulturelle dynamik.
"Vi er glade for at samarbejde med C.F. Møller om dette spændende projekt. Vi havde et godt samarbejde i forbindelse med konkurrencen i 2019, og udviklingen af vores vinderdesign inden for det seneste år har afsløret en vidunderlig fælles tilgang og synergi mellem ledelsen og arkitekterne i vores forenede virksomheder. Vi er heldige at have en professionel kunde, og nu ser vi frem til projekteringen og byggeriet," udtaler John Lyall, direktør hos Lyall Bills & Young Architects.
Bedre bæredygtighed
Den eksisterende bygnings energiklasse bliver forbedret væsentligt gennem efterisolering kombineret med et fælles varmepumpeanlæg til rumopvarmning og forsyning af varmt brugsvand. Udnyttelsen af bygningens termiske masse, passive foranstaltninger og naturlig ventilation forhindrer behovet for aktiv køling og minimerer CO2-udledningen.
I stedet for at nedrive det overflødige byggeri og generere affaldsmateriale, har det været muligt at give bygningen et nyt formål og opfylde fremtidige behov takket være den adaptive genbrug af Mountbatten Houses struktur, facadebeklædning og indlejrede energi samt den innovative genbrug af de indvendige rum og indretningen af en række nye eksterne faciliteter.
Byggeriet forventes påbegyndt i 2022. De samlede byggeomkostninger er omkring GBP 30 millioner.
Placering: Chatham, Kent
Lokal myndighed: Medway Council
Bygherre: Medway Development Company
Arkitekter: C.F. Møller Architects og Lyall Bills & Young
Landskabsarkitekter: C.F. Møller Architects
Planlægningsrådgiver: DHA Planning
Konstruktionsingeniør: BDP
Installationsingeniør: MLM/SWECO
Quantity Surveyor (QS): Medway Development Company
Sikkerhed & Sundhed (CDM): Lyall Bills & Young
Press Release Medway Council
Projektbeskrivelse