Nationale vartegn
Med sin placering i byen er Globen blevet et stærkt vartegn for Stockholm, hvor den runde silhuet tydeligt ses i gaderne og fra luften. På samme måde er Bislett Stadion i Oslo er også et vartegn for både byen og Norge. Bislett Stadion er især kendt for atletikstævner som Bislett Games og Diamond League, og mere end 50 verdensrekorder er lavet på dette stadion. Det udmærker sig arkitektonisk ved måden, det er indpasset i byen på. Her kan tilskuerne kigge ud til byen og byen kan kigge ind til stadionet. Materialer og arkitektur afspejler byens ditto, så integrationen med omgivelserne er fuldkommen.
”Det er vigtigere end nogensinde at tænke en arena ind i sine omgivelser. Det kan både være i forhold til naturen og grønne områder, hvis arenaen ligger lidt udenfor byen. I forhold til den by-integrerede-arena, er det vigtigt at tænke byliv, kantzoner og rum for fx butikker og restauranter ind i designet, så stadionet har relevans, når der ikke er kampe og koncerter. Grundlæggende handler det om at skabe en arena, der giver tilskuere lyst til at opholde sig der, før, under og efter en kamp eller begivenhed og sikre, at der er liv ved stadion i hverdagen udenfor de store begivenheder, fortæller Klaus Toustrup.
Et godt eksempel på dette findes midt i København, hvor Danmarks nationalstadion Parken ligger. C.F. Møller har udvidet og omdannet Parken til et moderne stadion for koncerter og sportsbegivenheder. Her har det danske fodboldlandshold og FCK-hjemmebane, og bl.a. Rolling Stones, Madonna og Lady Gaga har optrådt der. Samtidig er der kontorer, caféer, en trestjernet Michelin-restaurant, privathospital og meget andet i selve arenakomplekset. Det sikrer en daglig anvendelse og et levende stadion-område imellem de store begivenheder.